preload spinner

Chili

Her hos HEDEBOGAARD A/S finder du et stort udvalg af smagfulde krydderier i høj kvalitet. Derfor forhandler vi også chili i mange forskellige varianter, som giver masser af smag og tilføjer et spicy pift til dine madretter. I udvalget finder du blandt andet både knuste chiliflager og chilipulver med forskellig styrke. Find både milde og stærke varianter i vores udvalg her på siden, hvor du også kan vælge imellem hele tørrede chilier i forskellige størrelser. På den måde kan du nemt finde den type, som passer til dine smagsløg og dit toleranceniveau, og som er så kraftig i smagen, som du ønsker. Tag endeligt et kig på vores udvalg af chili her nedenunder, og få nemt leveret krydderiet direkte hjem til dig med vores hurtige levering. Vi tilbyder tilmed gratis fragt ved køb for over 200 kr. God fornøjelse!

preload spinner
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{text.PRODUCT_CATALOG_PRODUCT_WEIGHT}}: {{product.Weight * 1000}} gr.

Chili forbindes populært med stærkhed og intensitet

Chili er en uundværlig ingrediens i mange store, klassiske retter, hvor den bidrager med en stærkhed, der er helt unikt for det populære krydderi. De fleste af os har prøvet kræfter med krydderiet i chili con carne eller i forskellige indiske og mexicanske retter, hvor det er med til at give de helt rigtige smagsnuancer. Men det indgår også i mange retter, hvor det ikke dominerer i nær så høj grad. Det findes nemlig i rigtig mange forskellige varianter, der hver især bidrager med noget forskelligt. Der findes nemlig ikke kun én chiliplante, men flere, hvis frugt har forskellig intensitet og forskellige smag. Den friske chili bruges dog ikke så meget herhjemme, og derfor er vores sortiment også bygget op af tørret chili – som dog stadig findes i mange forarbejdede stadier.

Du kan både vælge hele tørrede chilier, som du selv kan knuse eller bruge, som de er, men vi forhandler også varianter i både knust form og pulverform. På den måde kan du tilpasse dit valg efter dine præferencer eller den opskrift, du følger, og du kan altid være sikker på, at krydderierne er i høj kvalitet, uanset hvilken slags chili du vælger. Her hos HEDEBOGAARD A/S har vi nemlig mange års erfaring som forhandler af krydderi, hvilket har gjort os i stand til at sammensætte et udvalg af de bedste produkter, der er at finde på markedet. Vi er dermed i stand til at tilbyde et stort udvalg af både chili og mange øvrige krydderier, og hele sortimentet præges af en gennemgående høj kvalitet – som virkelig kan smages!

Blandede chilikrydderier til mere smagfuld madlavning

Er det ikke ren chili, men snarere et chilimix, du er på udkig efter, finder du også krydderiblandinger i sortimentet, der blander chiliens stærkhed med andre krydderier som paprika, spidskommen, koriander og flere andre, som supplerer chilien rigtig godt. I de verdensdele, hvor krydderiet er en naturlig del af madscenen, bruges det nemlig sjældent alene. Vi sælger naturligvis også mange af ingredienserne hver for sig, hvis du selv ønsker at sammensætte chiliblandingen. På den måde kan du nemlig give den lige præcis den stærkhed, du ønsker, samtidig med at du med de øvrige ingredienser kan bringe helt autentiske smage frem fra mere eksotiske køkkener.

Uanset om man bruger det rene krydderi eller et blandingsprodukt, har man mulighed for at tilføre lidt ekstra spark til en bred vifte af retter. Chili egner sig nemlig glimrende til både syltning, marinade og som smagsforstærker i f.eks. olie og eddike. Den egner sig også glimrende som topping på pizza. Derudover kan den naturligvis bruges i gryderetter, karryretter, mexicanske retter og faktisk også skaldyrsretter. Man kan også vælge at bruge krydderiet til tilberedningen af en række forskellige kødtyper, da det alsidige krydderi komplimenterer både fugl, fisk, svin og kvæg. Det samme gælder naturligvis for grøntsager. Du kan desuden både vælge at tilberede aftenens tilbehør med en ekstra smagsforstærker, eller drysse chilien udover til sidst. Det giver ikke blot ekstra smag, men også en flot visuel effekt.